Sæby Apotek i 200 år.
Apotekerne i Sæby fra 1630 til i dag.
Før 1800 var der kun ganske få apoteker i Danmark og kun i de største byer. Det nu nedlagte Aalborg Svane Apotek, der siden 1670 har været placeret i Jens Bangs Stenhus, blev oprettet i 1639, Hjørring fik apotek i 1794, Frederikshavn i 1810 og Skagen i 1904.
I 1611 kom en tysker – Jürgen Heuffelder til Aalborg og tog borgerskab som apoteker, men få år efter i 1614 blev en anden apoteker gildebroder i ”Guds Legems Lav”, og da har byen sikkert været for lille til to apotekere, så Heuffelder flyttede til Sæby. Man ved ikke helt præcis hvornår, men han opretter et upriviligeret apotek der og omtales i 1630 i forbindelse med et sammenstød med en voldsom rådmand Mads Christensen i Hjørring. Det har ikke været nogen givtig forretning, og godt hjulpet af forarmelsen i forbindelse med ”kejserkrigen” 1627 – 1629 opgiver han sin virksomhed og forlader Sæby i slutningen af 1620[1]
I 1705 får den første farmaceut Niels Kragh bevilling til at drive apotek i Sæby[2]. Det skete d. 29. december. Apotekeren ejede en gård i byen og havde her indrettet en ”apotekerstue”, indrettet, jf. vurderingsforretningen da han senere gik konkurs, med 5 urteskabe med hhv. 41, 28, 14, 21 og 34 skuffer, et bord med 41 skuffer, et ”Bord med Dør forneden”, et ”Skrive-Skrin med grønt Overtræk”, et ”højt Skab med Sprinkedør for” samt diverse reoler. Dengang var der ikke de finansieringsmuligheder til etablering og drift af et apotek, som der er i dag, og indtjeningen har ikke muliggjort, at apoteket kunne overleve. Apotekeren lånte penge af den lokale sognepræst og da apotekeren ikke kunne betale renter og lånet tilbage, stævnede præsten apotekeren, og fik pant i såvel ejendom som løsøre. Han forseglede apoteket, og det endte 1. juli 1709, hvor præsten overtog sit pant, og det var slut med apotek i Sæby. Kragh levede en tid videre i Sæby i stor armod og forsøger at få saneret sin gæld og starte forfra, men dette bevilges ham ikke, og han forlader byen.
Byen udvikler sig, og i 1815 bliver der givet bevilling til apoteker Johan Carl Pauli til at drive Sæby Apotek. Bevillingen gives d. 24. oktober. Pauli havde været discipel (lærling) på Fåborg Apotek og havde taget farmaceutisk kandidateksamen i 1806. Han kom kom til Sæby fra en stilling i Hjørring og er indehaver af apoteket frem til udgangen af april 1828. Pauli var åbenbart sikker i sin sag, for allerede inden bevillingen var givet til ham, erhvervede han d. 15. oktober 1815 på auktion over dødsboet efter bager Jens Rasmussen ejendommen Søndergade 9 for 2225 rigsdaler sølv. Til gården hørte en del jord, ca. 18 tønder land.
Ejendommen var i 1815 beskrevet som en 1 etages bygning på 18 fag af egebindingsværk med murede vægge og tegltag. Apoteket var indrettet i den nordlige ende og bestod af officin (forretningen) med disk og reoler, kontor, pakkammer og laboratorium med en indmuret kobberkedel og to indmurede jerngryder.
Sæby havde i 1801 517 indbyggere.
Ejendommen var i 1815 beskrevet som en 1 etages bygning på 18 fag af egebindingsværk med murede vægge og tegltag. Apoteket var indrettet i den nordlige ende og bestod af officin (forretningen) med disk og reoler, kontor, pakkammer og laboratorium med en indmuret kobberkedel og to indmurede jerngryder.
Sæby havde i 1801 517 indbyggere.
I 1828 sælger Pauli apoteket til J.V. Arentzen til overtagelse 1. maj samme år, men inden overtagelsen videresælger Arentzen apoteket til L. P. Gad. Pauli blev boende i byen og havde nogle vikariater på apoteket.
Jens Valentin Arntzen købte som nævnt apoteket af Pauli og betalte 3500 rigsdaler i sedler samt 20 specier.
Jens Valentin Arntzen købte som nævnt apoteket af Pauli og betalte 3500 rigsdaler i sedler samt 20 specier.
Lassen Prøvesteen Gad købte pr. 1. maj 1828 apoteket af Arntzen og betalte 4600 rigsdaler. Hans bevilling blev udstedt 22. august. Gad ombyggede apoteket i 1838 til den bygning, som endnu er beliggende på adressen Søndergade 9, og som i dag rummer ejendomsmægler og udlejningsboliger. Apoteksdrift har ikke altid været lige lønsomt, i hvert fald får Gad bevilling til at drive et gæstgiveri i ejendommen og driver det frem til 1844. Fra 1829 og flere år frem var han kæmner, en stilling som i dag nærmest kan betegnes som kommunaldirektør[3]. Fra 1837 var han medlem af byrådet og i perioden 1845-1850 næstformand. L. P. Gad var en af hovedkræfterne for at få et råd-, ting- og arresthus i Sæby. Vendsyssel var den gang landet norden for ”lands lov og ret”, og man havde behov for et sted til byråd, domstol og arrest. Samtidig var der overhængende fare for, at byen mistede by- og herredsfoged embedet. Gad overdrager i 1850 apoteket til C.A.G.H. Jacobsen.
Christian Andreas Gram Heide Jacobsen overtog Sæby Apotek 1. april 1850, som han havde købt for 12.000 rigsdaler, og drev apoteket til 1861, hvor han solgte det til F.L. Bruun.
På den tid var der ikke nogen form for selvbetjening. Alt blev ekspederet af apotekets personale, som i Sæby stod bag en lukket skranke, et arrangement, hvor der ud mod publikum var skodder og vinduer. Skodderne kunne delvis løftes op. Om vinteren var der - sikker for at holde på varmen - ofte kun en enkelt rude åben. Apoteker Jacobsen syntes, at der var for mørkt i Søndergade, og fik foranlediget, at der ud for apoteket blev opsat en tranlampe i 1850. Apotekeren bekostede opstillingen af lampen, men ville ikke have noget med pasningen at gøre. Det blev overladt til bagermester Bech, som boede i nabohuset (hvor det nuværende apotek ligger). Senere i 1869 vedtog byrådet, at udskifte tranlampen med en petroleums lampe og i øvrigt forsyne byen med hele tre lamper mere. Byens indbyggertal var i 1855 kommet op på 966. Personalet har på dette tidspunkt ifølge visitatsprotokollerne omfattet apotekeren og en medhjælper (farmaceut). Derudover har der antageligt været en karl og en dame til at tage sig af de grovere opgaver, som f.eks. rengøring.
Frederik Ludvig Bruun overtog apoteket 1. oktober 1861 for en købesum af 25.000 rigsdaler og fik bevillingen 17. december 1862. Han drev apoteket frem til 1867, hvor han solgte det til L.J. Aarestrup.
Ludvig Johannes Aarestrup, i øvrigt søn af digteren Carl Ludvig Emil Aarestrup, købte apoteket til overtagelse 1. juli 1867 for 30.000 rigsdaler. I 1873 videresælger han det til C.F.E. Beck.
Christian Frederik Emil Beck overtog apoteket 1. februar 1873 for 32.000 rigsdaler og fik bevillingen 24. juni 1874. Beck købte i 1885 sammen med V. Øhlenschlager Løveapoteket i Nykøbing F. Kompagniskabet fik dog ikke noget langt liv, idet det samme år opløstes. Beck drog til Nykøbing F og Øhlenschlager overtog Sæby Apotek.
Vilhelm Øhlenschlager købte pr. 11. juni 1885 Sæby Apotek af Beck for 95.000 kr., og fik bevillingen 31. oktober. Han drev det frem til 1895, hvor han solgte til C. Christens.
Carl Christens købte apoteket til overtagelse 1. maj 1895 for en sum af 120.000 kr. og fik bevillingen til driften 11. juni samme år. I 1899 opføte Christens en tilbygning til ejendommen, men forandrede ikke apotekslokalerne. Personalet omfattede ifølge visitatsberetningen i oktober 1900 apotekeren og to farmaceuter og antagelig 1 eller 2 ufaglærte medarbejdere. Han solgte apoteket i 1905 til O. Hammer.
Otto Hammer overtog apoteket 11. juni 1905 for en købesum af 120.000 kr. og fik bevillingen 26. august samme år. I 1907 solgte han apoteket til F. C. Kielgast.
Frederik Christian Kielgast overtog apoteket 1. januar 1907 for en købesum af 124.000 kr. Bevillingen udstedes d. 7. februar samme år. I 1911 solgte han apoteket til J. A. A. Herder.
Julius Alfred Andreas Herder overtog apoteket 11. juni 1911 for en sum af 153.000 kr. Bevillingen blev udstedt 16. februar 1912. Hammer oprettede håndkøbsudsalg i omegnen, således i Dybvad i 1914 og i Voerså 1916. Tidligere havde Sæby Apotek haft håndkøbsudsalg i Østervrå, Mellergaard, Thorslev Sogn og Hørby, men disse er overgået til Østervrå Apotek, som blev oprettet 17. september 1913. Herder drev apoteket til sin død 3. juni 1927, hvorefter enken solgte apoteket til M.C. Jørgensen. I 1921 var der 2276 indbyggere i Sæby købstad.0
Martin Christian Jørgensen fik bevilling til at drive apoteket 28. juli 1927 og overtog det 1. august samme år. Til apoteksejendommen hørte da en stor gammel have og ca. 24 tdr. land jord, som var bortforpagtet. M. C. Jørgensen drev apoteket frem til 1973 og har således været den længst fungerende apoteker i Sæby. M.C. Jørgensens bevilling blev pr. 28. januar 1937 ændret, idet det herefter ikke længere var muligt at sælge sit apotek. Apotek og ejendom blev økonomisk adskilt, og fremover blev en ny apoteker udnævnt, den gang af regenten, senere af ministeren og i dag af Sundhedsstyrelsen.
1. september 1973 overtager Henning Voergaard Sæby Apotek. Voergaard vælger hurtigt efter overtagelsen at opføre et nyt og tidssvarende apotek. Det sker på nabogrunden, Søndergade 7, hvor Sæby Apotek i dag har til huse. Da bygningen ligger i et område af Sæby med gamle huse, var der en del diskussion om bygningens udseende. Ikke mindst var Nationalmuseet meget bekymret over at man ville nedrive det hus, som lå på grunden, da man mente, at der allerede var forsvundet meget af den gamle bygningsmasse i byen. Det lykkedes arkitekt Arne Kjær, Aalborg at tegne et hus, som, selv om det er nyt, og bygget efter de mest moderne metoder i 1974-1975, falder godt ind i miljøet. Så godt, at da byen havde besøg af arkitektur- og byrevseren journalist Peter Olesen i 2003, tog han fejl og troede, at apoteket var en ældre forvansket bygning med forkerte vinduer. Dagen efter hans besøg og foredrag på Sæby Søbad skrev han en undskyldning i Nordjyske og anførte, at det er et nyt hus, der er forsøgt passet ind i den ældre bygningsmasse. Bygningen rummer i stueetagen apoteket med officin, receptur, kontor, laboratorium og påfyldning. På 1. sal indrettes der lægekonsultation i halvdelen ud mod Søndergade samt personale- og svalelagerfaciliteter med kompaktreoler mod gården. Bygningen kostede 1.8 mill. kr. at opføre, og inventar og maskiner udgjorde ca. 400.000 kr. En del af det inventar, som blev lavet til apoteket i 1975 er stadig i brug i dag, dog i et lidt andet udtryk.
Henning Voergaard drev apoteket til sin død 27. maj 1980, hvorefter det blev drevet videre for boet af provisor Henrik Lintner, senere apoteker på Svaneapoteket i Hjørring. I denne periode var der fortsat en egenproduktion på apoteket, og de sidste år, Voergaard drev apoteket, havde EDB sit indtog i apoteket. I første omgang fik man en halvautomatisk skrivemaskine til etiketter. Maskinen kunne kodes med standardtekster til doseringsetiketter og kunne på en gang rumme 4-5 forskellige etikettyper, således man kunne arbejde med forskellige typer etiketter uden at skulle skifte etiketrulle. Næste trin på EDB-udviklingen var den såkaldte ”MARK 1” maskine, som var en lille (set med nutidens øjne) kompakt maskine, der kunne udfærdige etiketter med f.eks. doseringer eller indhold i magistrelt (til den enkelte kunde) fremstillede miksturer, salver, cremer eller pulvere. Boet drev apoteket frem til 1. oktober 1981, hvor Bodil Gjøderum overtog det. Normalt ville der være udnævnt en apoteker væsentligt hurtigere, men på samme tidspunkt var Øster Vrå Apotek blevet ledig, og der var store overvejelser om at gøre Østervrå Apotek til filial af Sæby Apotek. Den lokale modstand herfor var meget stor, og det endte med, at Øster Vrå Apotek forblev selvstændigt endnu ca. 24 år.
Henning Voergaard drev apoteket til sin død 27. maj 1980, hvorefter det blev drevet videre for boet af provisor Henrik Lintner, senere apoteker på Svaneapoteket i Hjørring. I denne periode var der fortsat en egenproduktion på apoteket, og de sidste år, Voergaard drev apoteket, havde EDB sit indtog i apoteket. I første omgang fik man en halvautomatisk skrivemaskine til etiketter. Maskinen kunne kodes med standardtekster til doseringsetiketter og kunne på en gang rumme 4-5 forskellige etikettyper, således man kunne arbejde med forskellige typer etiketter uden at skulle skifte etiketrulle. Næste trin på EDB-udviklingen var den såkaldte ”MARK 1” maskine, som var en lille (set med nutidens øjne) kompakt maskine, der kunne udfærdige etiketter med f.eks. doseringer eller indhold i magistrelt (til den enkelte kunde) fremstillede miksturer, salver, cremer eller pulvere. Boet drev apoteket frem til 1. oktober 1981, hvor Bodil Gjøderum overtog det. Normalt ville der være udnævnt en apoteker væsentligt hurtigere, men på samme tidspunkt var Øster Vrå Apotek blevet ledig, og der var store overvejelser om at gøre Østervrå Apotek til filial af Sæby Apotek. Den lokale modstand herfor var meget stor, og det endte med, at Øster Vrå Apotek forblev selvstændigt endnu ca. 24 år.
Bodil Gjøderum blev udnævnt 10. juli 1981 og overtog såvel apotek som ejendom 1. oktober s.å. I den periode hvor Bodil Gjøderum drev apoteket, gik de danske apoteker fra at have haft en vis egenproduktion af f.eks. cremer, salver og miksturer til udelukkende at forhandle færdigproducerede lægemidler. En del af inventaret blev udskiftet med mere rationelle løsninger end almindelige reoler, der blev bl.a. anskaffet en ”rombic”: et skuffemøbel, der på forholdsvis lille plads rummer mange pakninger. Der blev også indrettet en lille selvvalgsafdeling i publikumsrummet, noget som tidligere havde været aldeles uhørt da skulle enhver vare udleveres over skranken, men tiden havde sat en ny dagsorden, og en række produkter, som tidligere ikke havde været på apoteket, kom nu ind, og de skulle præsenteres for kunderne. Bodil Gjøderum drev apoteket frem til 30. april 2000, hvor P. S. Jeppesen overtog bevillingen.
Preben Smed Jeppesen blev udnævnt d. 7. januar 2000 og overtog apotek og ejendom 1. maj s.å. Apoteket havde på det tidspunkt 1 farmaceut, 9 farmakonomer og 2 servicemedarbejdere ansat. I betingelserne ved overtagelsen havde Lægemiddelstyrelsen anført, at der burde indrettes en større selvvalgsafdeling i apoteket. Det arbejde begyndte sin planlægning i sommeren 2000, og i løbet af en uges tid i november blev publikumsarealet udvidet med ca. 300 %, antallet af reoler til selvvalg blev udvidet fra 4 til 13 fag, og apotekets oprindelige 6 m. lange skranke blev afløst af 3 løse moduler. En del af de oprindelige træreoler blev ved den lejlighed sprøjtemalet og genbrugt sammen med nye stålreoler. Ombygningen blev vel modtaget af kunderne. Tanken var, at dette blot skulle være en midlertidig løsning, og en løsning, som kunne give ideer til en større ombygning af apoteket. Denne blev planlagt i løbet af foråret 2002, og fra begyndelsen af august 2002 til begyndelsen af oktober var der støv og støj i apoteket. Her blev vægge revet ned, gulve brækket op og støbt igen, døre blev blændet af, der kom ny gulvbelægning overalt i stueetagen. Det tidligere laboratorium, som nu stod ubenyttet hen, blev inddraget, og her blev recepturen indrettet. Publikumsrummet blev igen udvidet med ca. 300 %, så der blev plads til både kunder, barnevogne og varer. I 2009 fik apoteket installeret en plukkerobot, som håndterer ca. 80 % af de lægemidler, der ekspederes efter recept.
I 2005 gik apotekeren på Øster Vrå Apotek på pension, og det Lægemiddelstyrelsen besluttede, at der ikke længere skulle være et selvstændigt apotek i Øster Vrå. Øster Vrå Apotek blev pr. 1. august 2005 filial af Sæby Apotek. De to enheder arbejder tæt sammen, medarbejderne er begge steder, og der foregår et vist indkøbssamarbejde. Sæby Apotek har i dag 2 farmaceuter, 12 farmakonomer, 2 farmakonomelever og 4 servicemedarbejdere fordelt på de to enheder.
I 2005 er byens indbyggertal nået op på 8594.
[1] Jydske Samlinger 5 række. Bind III (1937)
[2] De Danske Apotekeres Historie Bd.2.
[3] Sæbybogen 2012, Sæby Museum.