Bryggerierne - Sæby købstadsjubilæum

Gå til indhold
Bryggerier i Sæby.
”At drikke jul” er en af vores ældste skikke – en overlevering fra den hedenske ”jol” som vinter solhvervsfesten blev kaldt. Mange husker måske fra Frans G. Bengtsson  ”Røde Orm” om Harald blåtands jolefest hvor man drak jol i en uge. Som man jo hurtigt kan regne ud kommer jul fra det hedenske ”jol”.
Hvis vi ser bort fra hjemmebrænding af snaps, der første gang blev forbudt i 1689, så har der altid været traditions for at brygge mørkt ”godtøl” som man kaldte det. Det var nødvendigt med store mængder af  øl til den meget salte mad man indtog i rigelige mængder. Nutidens stærke luxusøl har altså rod i fortiden hvor godt godtøl ikke kunne blive godt nok i julen. I vore dage bliver der også sørget for hvidt øl til såvel risengrød som til nisserne. Ekstra kraftigt og sødt. Mørkt hvidtøl. Hvorfor nu dette navn? Det har indet med farven at gøre, men stammer snarere fra en tåbelig oversættelse af det tyske Weizenbeer eller det engelske Wheetale, der jo minder om at hvede igennem historien er flittigt brugt til at brygge øl.

I Sæby har der også gennem tiderne været en del bryggerier. Bl.a. Bryggergården i Hans Grams gård i Algade 35 hvor avls-bruger Carl A. Møller i 1860 startede bryggeriet som kørte frem til 1913. Sæby Ølbryggeri som blev startet af C.W. Mayntzhusen i 1861 i Bryggerhus som stadig ligger i Søndergade 1. (billede 3. Det samme sted gennem 120 år.)


Han drev frem til 1881 hvor han gik konkurs og hele bryggeriet blev overtaget af Niels A. B. Ørum. En meget markant mand som drev det til 1897. I den periode sad han også i byrådet var medstifter af Sæby bank hvor han var direktør i mange år. Han var desuden forsikringsinspektør, herreds fuldmægtig, skibsreder og exam. Jur. Foruden en del andre hverv. Ole Pedersen overtog det som 62 årige i 1897 for 15.000kr. sammen med Gustav Clasen som han også drev Voerså kro sammen med. Det var den Clasen som også drev Clasens hotel i Sæby som er kendt fra Herman Bangs sommerglæder (beskrevet i et andet opslag her på siden.)  Desuden blev der i gennem en periode også brygget hvidtøl på "Sæby bryggeri og mineralvandsfabrik" i Algade 4 frem til det lukkede i 1984.

Byen har nu med fremkomsten af microbrygggerier atter fået et bryggeri som fremstiller flere forskellige øl typer.

Kilde: bl.a. Vendsyssels bryggerihistorie.
Tilbage til indhold